top of page

Create Your First Project

Start adding your projects to your portfolio. Click on "Manage Projects" to get started

UDSTILLINGER 2021

UDSTILLINGER 2021

6. november - 5. december 2021

"Mother of Thousands"
Anne-Sofie Overgaard og Olga Benedicte

Olga Benedicte og Anne-Sofie Overgaard har skabt udstillingen Mother of Thousands specifikt til Kunstpakhusets udstillingsrum. Udstillingen fungerer som en samlet helhed, hvor de to kunstneres praksisser kobles sammen i en symfoni af skulpturer, lyd, lys og vævning.

Udstillingstitlen refererer til planten Bryophyllum Daigremontianum, også kaldet Mother ofThousands. En plante, der langs sin bladkant gror små babyplanter og livligt kaster disse babyplanter af sig igen, hvortil nye kommer til. Denne spredning af babyplanter betegnes inden for biologien som vegetativ formering dvs.ukønnet formering hos planter, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldt udviklede individer.

Støttet af Statens Kunstfond



25. sept. - 31. oktober 2021

DOBBELTUDSTILLING (Skulpturer):
Peter Frimand: "StudioHands and HalfObjects"
Rikke Ravn Sørensen: "Indtagelse af ydre materialer"


Peter Frimands skulpturer handler overordnet om forholdet mellem at se og ikke se. Hans værker i bronze, gips, granit eller lys er minimalistiske og æstetisk raffinerede.

Rikke Ravn Særensens udstilling er et landskab, et land i et rum, et skabt land, landfast med det udenfor skabte landskab i Isenvad. Udstillingen henter sit materiale i sandgraven, 4,5 km væk fra udstillingsrummet i Ikast.

Støttet af: Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Kunstfond




13. august - 19. september 2021

"Invisible"
Den internationale kunstnersammenslutning RIIMFAXE og gæsteudstillere

Med udstillingen "Invisible" udfordrer kunstnersammenslutningen Riimfaxe sig selv ved at stille spørgsmålet: Hvordan visualiseres noget ikke synligt, noget uhåndgribeligt, i en kunstnerisk kontekst.

Riimfaxes medlemmer er:
Lotte Agger, Malone Dietrich, Jens Chr. Jensen, Matthias Oppermann (D), Ole Akhøj, Lars Waldemar, Anne Bjørn, Steen Rasmussen, Karin Ohlsen (D), og Tine Hind
Gæsteudstillere:Doris Hahlweg (D) og Anna Taina-Nielsen


19. juni - 1. august 2021

"Dybet" og "The Nurses"
Dobbeltudstilling med Pernille Kofoed og Rebekah Caputo

I en verden ramt af en pandemi, er denne dobbeltudstilling en reaktion på dens påvirkning af samfundet og os.Reaktionen kan oplevelses gennem de to kunstneres dramatiske totalinstallationer "Dybet" og "The Nurses".


Støttet af STATENS KUNSTFOND og Aarhus Kommune



24. april - 6. juni 2021

"KRAFTFELTER"
Maj Kjærsig og Johanne Rude Lindegaard

Udstillingen KRAFTFELTER er en totalinstallation med værker af både lyd, keramik og maleri. Ud fra Johanne og Majs individuelle kunstneriske færdigheder skaber de et et nyt fælles udtryk, der sammensmeltes med Kunstpakhusets arkitektur.

Johannes store farvespættede malerier og Majs kontrastfyldte keramiske lydmur, mur og klokker, skaber med store formater rum i rummet, i både fysisk og illusorisk forstand - Kraftfelter. Værkernes monumentale størrelse strækker sig i højde og bredde over kroppens, og påvirker måden de besøgende sanser og bevæger sig rundt i rummet. Dette og værkernes fokus på materialitet opfordrer til en bredere oplevelse af kunsten end blot øjnenes arbejde.

De, mere eller mindre, todimensionelle værker, hænger fra loftets bjælker og fungerer som skulpturelle skillevægge i rummet. Forholdet mellem værket som flade, form og for- og bagsidens kvaliteter undersøges og skaber nye energifelter mellem værkerne. Herudover udstiller Maj keramiske klokker, som du inviteres til at spille på. I de konstruerede rum er lyden fra Majs værker med til at farve stemningen og skaber en kraftfuld fornemmelse af at bevæge sig rundt i et foranderligt lydlandskab.

Støttet af Statens Kunstfond

bottom of page