top of page

Create Your First Project

Start adding your projects to your portfolio. Click on "Manage Projects" to get started

THE COLOUR AFTERMATH OF A VIOLENT STELLAR DEATH - 2023

THE COLOUR AFTERMATH OF A VIOLENT STELLAR DEATH

Laila Svensgaard

I udstillingen ”The Colorful Aftermath of A Violent Stellar Death” viser LailaSvensgaard en serie stjerneportrætter samt installationen ”Death of The MilkyWay”. Portrætterne viser forskellige supernova-rester, stjerner der er eksploderet for milliarder af år siden. Svensgaard har valgt at arbejde med supernovaer, døde stjerner, for på poetisk vis at stille spørgsmål ved vores blik på stjernehimlen, og hvilken betydning det har for os, når lysforurening og overbelysning af nattehimlen, slår stjernerne ihjel for øjnene af os.

I ”The Colorful Aftermath of A Violent Stellar Death” har Svensgaard baseret sine blyantstegninger på rumfotos fra Hubble og James Webb rumteleskoperne.

Når rumteleskoper fotograferer i rummet, fotograferer de i S/H bølgelængder, der ligger udenfor det menneskeligt synlige spektrum.Efterfølgende farvelægges de S/H fotografier og sammenlægges til et farvestrålende billede. Svensgaard har dekonstrueret rumfotografierne tilbage til de oprindelige S/H billeder, og tegnet dem med blyant. De billeder vi ikke kan se fra jorden, og som er skabt til formidling via vores skærme får dermed en ”krop” og en insisterende tilstedeværelse. De døde stjerners fravær bliver allestedsnærværende i Svensgaards tegninger.

bottom of page