DET VI SKAL NÅ, SKAL VI NÅ SNART

I soloudstillingen inviterer Jona Borrut sin mor ind i sin kunstneriske praksis for i fællesskab at udforske emaljemediet. Moderen er uddannet emaljekunsthåndværker, men har ikke praktiseret sit fag i mange år. Sammen genoptager de arbejdet med et teknisk krævende og i dag delvist marginaliseret medie, der ofte betragtes som uddøende. De undersøger, hvilken plads emaljearbejdet kan indtage i samtidens kunst, når viden, erfaring og nysgerrighed deles på tværs af generationer.

Samtidig fungerer udstillingen som et portræt af en relation og en undersøgelse af tidens lag: fortid, nutid og fremtid flettes sammen gennem det fælles arbejde. Udstillingen stiller spørgsmål til arv og overlevering: Hvilken betydning har det, vi bærer med os fra vores ophav? Hvad kan videregives – teknisk, følelsesmæssigt og eksistentielt – og hvad går tabt? Og hvad kan nå at blive lært, delt og forandret på tærsklen til det uvisse?

Udstillingen kan ses som en videreudvikling af kunstnerens afgangsprojekt fra Det Fynske Kunstakademi i 2015, hvor kommunikationen mellem generationer blev undersøgt gennem lydoptagelser af barnets pludren og moderens e-mails. I den aktuelle udstilling flyttes fokus fra det medierede og sproglige til det fysiske og håndværksmæssige møde, hvor nærvær, gentagelse og materialets modstand bliver bærende elementer.

DET VI SKAL NÅ, SKAL VI NÅ udgør således både en personlig og kunstnerisk undersøgelse af generationer, håndværk, erindring og forvandling, og en sanselig, poetisk refleksion over det nære og det fjerne, det fortidige og det nutidige, det lærte og det endnu mulige.