Instruments of Uprising

Udstillingen udspringer af sikkerhedsglassets materialitet. Glaselementerne i busskurene, der er lavet af sikkerhedsglas, bærer både historie og kontekst. Byplanlæggere bruger sikkerhedsglas i det offentlige rum. Uanset hvad planlæggernes hensigt har været, bliver glasruderne udsat for gentagen og omfattende vold. Denne handling fortæller noget om, hvordan glasruderne aflæses, og hvilke følelser de skaber i det offentlige rum.

I værkserien arbejder kunstneren med følelser som en aktiv kraft i formningen af fremtider. Hun er interesseret i de emotioner, der er til stede i det øjeblik, en glasrude knuses, og hvordan disse følelser får os til at tillægge handlingen en bestemt værdi. Ved at fokusere på dette fænomen ønsker Kaisa Luukkonen at afdække antagelser om følelser som indre, instinktbaserede oplevelser. Hun undersøger, hvordan følelser virker aktivt og hvordan vi arbejder med dem. Gennem kunsten ønsker hun at synliggøre forståelsen af følelser som kulturelle fænomener, der udspiller sig i vores kroppe.

Kunstneren betragter knusningen af glasvæggene som en handling, der sigter mod forandring. Det er en transgressiv politisk handling, som inkluderer æstetiske valg. Med valget af materialet understreger kunstneren betydningen af dette øjeblik. Kaisa Luukkonen ser ødelæggelsen af glasvæggene som meningsfuld information, der skal høres og forstås som en del af en samtale – en samtale, der kræver andre følelser, viden og handlinger.

Hun låner former fra protestkulturer over hele verden. Vrede og fortvivlelse møder karnevalisme, beskyttelse og voldens potentiale som strategier til at udtrykke følelser. Uanset hvor skræmmende eller eksplosiv vreden kan være, er den indrammet af kulturelle ressourcer. Kaisa Luukkonen understreger forbindelsen til en konkret tid og et sted ved at navngive replikker – som en megafon, et æg, en maske og et bildæk – efter det registrerede tidspunkt og sted for det oprindelige objekt. De genstande, hun vælger at inkludere i udstillingen, er knyttet til de handlinger, der fandt sted, mens replikkerne blev skabt. Arbejdet med objekterne er tidskrævende og kræver stor indsats. Det er en måde at standse op og lytte til al den vrede, der udspiller sig. Udstillingen er en form for kunstnerisk empati.