aktuel udstilling
18. januar - 1. marts 2020 (Åbent: tors-søn 12-16)
UseLess
Helle Bovbjerg, Lis Rejnert Jensen, Mette Mailund Strong og Lars Waldemar
ARTIST TALK - torsdag d. 30. januar, kl. 19-20, med Helle Bovbjerg og Mette Mailund Strong.
Fri entré, kaffe og vin
FINISSAGE - søndag d.1. marts, kl. 14-15.30, hvor alle fire udstillere vil være til stede.
Fri entré , kaffe og kage
Udstillingen Use Less udforsker værdien af det unyttige og problematikken med at spare på - genanvende og transformere velkendte og dagligdags materialer som vi i gængs forstand betragter som udtjente. Ubrugelige objekter spilder både plads og tid og netop nu, hvor vi konstant forholder os til klodens ressourcer er Use Less nøgleordene: Spar på ressourcerne, brug så lidt som muligt og genanvend så meget som muligt.
Useless?
Er det muligt at transformere et tilsyneladende værdiløst affaldsprodukt til en værdifuld og inspirerende oplevelse, som både lader os se på materialet med nye øjne og inspirere til nye måder at se og opleve på i det hele taget? Udstillingen insisterer med sin titel på behovet for- og længslen efter det "unyttige" En længsel efter de "evige værdier", de værdier der gør os menneskelige: Forundering. Nysgerrighed. Følelser. Tvivl. Refleksion. Selvforglemmelse.
De fire kunstnere om deres kunstneriske intentioner og værker:
HELLE BOVBJERG:
I en tid hvor vi konstant forholder os til klodens ressourcer er ordet use less et nøgleord. Spar på ressourcerne, brug så lidt som muligt og se på andre metoder til f.eks. udvinding af energi. Der opfindes andre anvendelsesmetoder til allerede anvendte og "organisk intelligente" produkter. Recycling og upcycling er f.eks. ord vi alle er fortrolige med.
Med udgangspunkt i plastic affald, pålægspakker sætter jeg fokus på de mængder af plastic affald, vi dagligt sorterer i vores sorte skraldespande. Jeg spørger mig selv; ¨ kan en hamburgerryg pakke være interessant¨? Det transparente plastic, der hober sig op i min skraldespand, som jeg næsten dagligt må sortere og smide op i min store sorte affaldscontainer, er en del af min hverdag. Hvordan er den formgivet, kan den transformeres til et objekt, der vækker nysgerrighed og opmærksomhed både på det nyttige og unyttige for beskueren?
Jeg har til udstillingen arbejdet med en serie pålægspakker i keramik. Fra transparent tyndet plastic, der dagligt smides væk, til en serie små keramiske fade, med glasurer og dekorationer der bl.a. er inspireret af de labels, der findes på pålægspakkerne. De vises i en ¨attrap¨ køledisk. Desuden har jeg arbejdet med en serie ¨viskestykker¨ inspireret af sorte fersk kødbakker. En serie trykte uskyldshvide viskestykker, med aftryk af de velkendte sorte plastic bakker, hvor det røde ferske kød har befundet sig i.
LIS REJNERT JENSEN:
Mit bidrag til UseLess består blandt andet af to serier grafiske værker (algrafi (plantryk, offsetplader)), som bygger på fotos af henholdsvis visne skræpper og afblomstrede pelargonier. Forfaldets æstetik. For mig gemmer skønheden sig ofte i det slidte, det visne, det mørnede. Det der ikke længere kan bruges til noget. For mig har det nytte. Jeg ser former og linjer, farver og strukturer. Og fortaber mig.
Min mor har hvert år lyserøde pelargonier på sin altan. Hun kan ikke selv plante dem og passe dem, så det gør jeg. Hun nyder at se dem bugne af lyserød skønhed, strutte grønt hele sommeren, men om efteråret bliver de kedelige at se på. Blomsterne visner, bladene begynder at falde af. Så tager jeg dem op af potterne og stiller dem i min baghave. Overlader dem til forfaldet. Glemmer dem. Indtil jeg en dag opdager, at de er tørret ind. Strittende stængler uden blade, rødder der har snoet sig fri af jorden. En skulpturel form. Grafiske linjer. Lige til at fotografere, bearbejde, spejle, lægge lag på lag .... indtil processen på forunderlig vis får sit eget liv og fører motivet og mig et nyt sted hen. En til tider svimlende proces, der gør mig noget nær lykkelig. Hvor er verden smuk!
En vissen pelargonieplante er transformeret til et grafisk værk, fremstår i en ny æstetisk form. Som måske, forhåbentlig, formår at formidle en flig af forfaldets skønhed videre til beskueren.
METTE MAILUND STRONG:
Om mit værk "Med nye øjne, med andre øjne"; -
Jeg bruger kontaktlinser. I de seneste år har jeg brugt såkaldte "en-dags-linser". Hver morgen tager jeg et par nye linser op af små væskefyldte plastbeholdere, sætter dem i øjnene og ser dagen, ser verden med nye øjne, med andre øjne.....
Jeg tænker på alt det arbejde, alle de ideer, design, materialer og logistik der er gået forud - tænker på hvor meget affald de/jeg hver eneste dag genererer. Der er et underligt modsætningsfyldt paradoks i al dette ubrugelige affald og formålet med produktet, linsen, som skal hjælpe mig med det at se, som i sig selv er usynligt og immatrielt og dog konstant bringer værdifulde oplevelser, registreringer og sansninger gennem synet.I de sidste 18 måneder har jeg gemt alle disse beholdere, med deres aluminiums-folielåg, æskerne som beholderne er pakket i, og alle de gamle linser som jeg hver aften har taget ud af øjnene.
Det jeg hver dag ser gennem linserne, det uhåndgribelige, lagres i mit sind. Det ubrugelige affald transformeres til objekter, som via beskuerens øjne får nyt liv som måske bliver til en værdiful oplevelse, en æstetsiek erfaring som netop kun kan opleves gennem synssansen, med nye øjne, med andre øjne.
LARS WALDEMAR:
I værkerne til udstillingen arbejder jeg både med begrebet useless og use less.
Useless
Jeg har valgt at bruge det ubrugelige. Gulvtæpperester der sættes op på væggen og kasserede elpærer, der tidligere har været anvendt til gadebelysning, hænges op som en fritsvævende installation i rummet.
Use less
Når man arbejder med kunst er alt i princippet tilladt. Det kan derfor være rigtig gavnligt for proces og værk at sætte nogle begrænsninger for sig selv. Disse begrænsninger eller dogmer kan betyde, at man får en mere målrettet proces og et stærkere værk ud af det. I forbindelse med denne udstilling er mit mål, at de færdige værker består af så få elementer som muligt dvs. hvis grundmaterialet er tæpperester, så består værket af tæpperester og helst ikke andet.
Min værkserie "Modificerede måtter" er lavet af gulvtæpperester. Tæpperne er bearbejdet mekanisk og med varme således, at værkerne består af det oprindelige materiale i forskellige tilstande og det er kun ophænget, der er tilført. Det samme gør sig gældende for elpærerne, hvor ophænget dog er lidt mere synligt, idet de skal hænge frit i rummet.
Motivverden
I mine værker arbejder jeg med spillet mellem det naturlige og det kunstige. Jeg gør det ved at arbejde med naturformer og mønstre i materialer, der tydeligvis er menneskeskabte og lægger dermed op til overvejelser om hvad der er natur, naturligt og hvad der ikke er.
Udstillingen er støttet af:
STATENS KUNSTFOND